Opskrift: Italienske kødboller i tomatsauce

De mørke og hyggelige efterårsaftener indbyder til simreretter. Den her lækre opskrift på italienske kødboller med tomatsauce er en af de retter, som bare skal prøves!

Ingredienser

Italienske kødboller
  • 450 gram hakket kalv og flæsk, 4-7 %
  • 1 stk. æg
  • 0,5 stk. løg
  • 100 gram lagret hvid cheddar
  • 50 gram pankorasp
  • 3 fed hvidløg
  • 1 tsk. tørret timian
  • 50 gram persillerod
  • 1 tsk. groft salt
  • 0,5 tsk. stødt sort peber
  • 1 spsk. olivenolie
Tomatsauce
  • 1 stk. løg
  • 4 fed hvidløg
  • 1 dl fransk æbleeddike
  • 1 tsk. tørret timian
  • 1 tsk. tørret oregano
  • 1 tsk. tørret basilikum
  • 2 spsk. paprika
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 6 dl vand
  • 2 stk. bouillonterninger
  • Salt og sødemiddel / sukker
Andet
  • 200 gram fuldkornspastaskruer (Tør vægt)
  • Cheasy Mozzarella, parmesan eller anden ost.
  • Frisk basilikum

SÅDAN GØR DU

Italienske kødboller
  • Pil løg og hvidløg og skræl persillerødderne.
  • Riv løg og hvidløg fint.
  • Riv persillerødderne og cheddarosten groft.
  • Bland alle ingredienserne (undtagen olivenolie) til en ensartet fars.
  • Form kødbollerne på forhånd – der skulle gerne være nok fars til 30 små kødboller.
  • Varm en pande op og tilsæt olivenolie.
  • Steg kødbollerne af på panden, så de karamelliserer.
  • Tag kødbollerne af panden og sluk blusset, men lad panden stå – den skal bruges til tomatsaucen.
Tomatsauce
  • Pil og skræl hvidløg og løg.

  • Hak løget groft og riv hvidløgsfedene fint (eller pres dem med en hvidløgspresser).

  • Tænd blusset og varm panden op.

  • Klar herefter løg og hvidløg i den pande, du brugte til at stege kødboller.

  • Tilsæt krydderier og steg af sammen med løg og hvidløg.

  • Tilsæt nu æblecidereddike og lad det koge op i panden.

  • Hæld nu hakkede tomater, 3 dl vand og hønsebouillonterninger i panden.

  • Lad koge op og lad det herefter reducere i panden ved middelvarme i 10 minutter.

  • I en bradepande (med låg) eller en stegeso fordeles nu de tørre pastaskruer nederst, så kødboller og til sidst hældes tomatsauce + det resterende vand henover.

  • Læg låget på bradepanden/stegesoen og bag i ovnen ved 180 grader varmluft i cirka 45 minutter, eller til pastaskruerne er færdige.

  • Fordel en smule revet Cheasy mozzarella over kødbollerne og tomatsaucen, sæt glaslåget tilbage på bradepanden og lad det trække i 10 minutter, til osten er smeltet.

  • Servér med frisk basilikum og revet parmesan.

God fornøjelse!

Venligst udlånt af @_WOBBLYBITS_ - find flere lækre og inspirerende opskrifter på wobblybits.dk.

    Gå på opdagelse i Gastrolux® sortimentet

    "Mine 4 forskellige produkter, 2 pander, 1 tre liters stegegryde og et fad har nogle år på bagen, men fungerer stadig optimalt.
    Er ikke til at slide op."

    Dorthe, Trustpilot ⭐⭐⭐⭐⭐